Hvem er Word Specialisten?
En konsulentvirksomhed
Word Specialisten er en konsulentvirksomhed, som arbejder professionelt med udarbejdelse af Word skabeloner (templates) og andre Word relaterede løsninger som kerneområde. Herudover kan jeg også levere løsninger inden for PowerPoint og Excel, eventuelt i samarbejde med mine gode samarbejdspartnere inden for disse områder.
Baggrund i den grafiske branche
Med en baggrund indenfor den grafiske branche og mange års erfaring som certificeret Microsoft Office udvikler har jeg de bedste forudsætninger for at tilbyde dig professionelle og skræddersyede løsninger. Jeg betragter det som et håndværk at skabe individuelle kvalitetsskabeloner og Office løsninger med brugervenlighed i højsædet frem for hurtige samlebåndsløsninger. Jeg lægger vægt på en god og tæt relation til mine kunder samt at yde kompetent og professionel rådgivning og konsulentbistand inden for Word. Hos Word Specialisten hænger kvalitet, pålidelighed, ansvarlighed og service sammen, så du kan naturligvis forvente og se frem til et samarbejde på højt niveau på alle disse områder.
Se også Word Specialistens referencer og projektpræsentationer, eller kontakt Word Specialisten, hvis du vil have en uforpligtende snak om den løsning, der er den rette for din virksomhed.

